jeg sidder i et klasselokale

Jeg sidder i et klasselokale, vi har time nu
Hovedet hviler i sig selv, og mine øjne observerer læreren foran tavlen 
Spørgsmål stilles; det er spørgsmål som jeg gerne vil besvare
Hvorfor gør jeg det ikke?
Frygten for at række hånden i vejret er stor, jeg mærker hvordan mit hjerte hamrer i brystet på mig
Det begynder at krible indeni, snart føles det som om min hals snører sig sammen
Og det er uden jeg har åbnet munden
Tankerne begynder at flimre rundt i hjernen på mig, og alt indeni mig skriger ”Lad være!” 
Jeg slår mig selv oveni hovedet – ikke bogstavelig talt 
Mine hænder griber fat i min trøje, mine fingre piller ved det sorte stof
Langsomt fyldes mine øjenkroge med saltvand og snottet bliver svære at holde inde i næsens hule rum
Hurtigt må jeg reagere, og trods min krop er nærmere frosset på stedet, beslutter jeg mig for at forlade klasselokalet 
Stedsansen finder vejen til nærmeste toilet, hurtig ind og låse den tunge dør
De bløde store tårer strømmer ned ad mine varme røde kinder
Snak og grin fra gangen bryder ind igennem de fire vægge
Alt imens jeg sidder alene i den dystre tankeverden og forsøger at få styr på mine følelser 
Mine blå øjne finder deres vej til det fedtede spejl og de kigger gennemtrængende tilbage 
Der sidder jeg og betragter mig selv med tårer strømmende nedad kinderne som et springvand


Kommentarer