jeg sidder i et klasselokale

Jeg sidder i et klasselokale, vi har time nu

Hovedet hviler i sig selv, og mine øjne observerer læreren foran tavlen 

Spørgsmål stilles; det er spørgsmål som jeg gerne vil besvare

Hvorfor gør jeg det ikke?

Frygten for at række hånden i vejret er stor, jeg mærker hvordan mit hjerte hamrer i brystet på mig

Det begynder at krible indeni, snart føles det som om min hals snører sig sammen

Og det er uden jeg har åbnet munden

Tankerne begynder at flimre rundt i hjernen på mig, og alt indeni mig skriger ”Lad være!” 

Jeg slår mig selv oveni hovedet – ikke bogstavelig talt 

Mine hænder griber fat i min trøje, mine fingre piller ved det sorte stof

Langsomt fyldes mine øjenkroge med saltvand og snottet bliver svære at holde inde i næsens hule rum

Hurtigt må jeg reagere, og trods min krop er nærmere frosset på stedet, beslutter jeg mig for at forlade klasselokalet 

Stedsansen finder vejen til nærmeste toilet, hurtig ind og låse den tunge dør

De bløde store tårer strømmer ned ad mine varme røde kinder

Snak og grin fra gangen bryder ind igennem de fire vægge

Alt imens jeg sidder alene i den dystre tankeverden og forsøger at få styr på mine følelser 

Mine blå øjne finder deres vej til det fedtede spejl og de kigger gennemtrængende tilbage 

Der sidder jeg og betragter mig selv med tårer strømmende nedad kinderne som et springvand